Hvilken energiteknologi er tilladt for tyskerne?
Sigurd Schulien
Løsningen på energispørgsmålet i Tyskland er et af de vigtigste tekniske og politiske problemer, som skal løses i den nærmeste fremtid med viljen til at finde reelle og varige løsninger. Spørgsmålet er meget komplekst og historisk ladet. Da imperialistiske påstande er knyttet til energispørgsmålet, er diskussionen delikat og fuld af faldgruber og ideologiske forvirringer. Intet har formet de sidste hundrede års historie som kampen for kontrol over verdens oliereserver i erklærede og uerklærede krige. F.William Engdahl tillægger olien /1/ den vigtigste rolle i kampen om verdensherredømmet, men også andre kloge iagttagere /2/, /3/, /4/, /5/, /6/.
I begyndelsen af det 20. århundrede blev det klart, at den fremtidige tekniske og økonomiske udvikling ville være meget tæt forbundet med olie. Biler og fly kræver benzin, som er destilleret fra petroleum, for at fungere.
Efter Første Verdenskrig måtte Tyskland afstå sine rettigheder til den mesopotamiske olie (Baghdad Railway) til sejrsmagterne. Efter at de øvre schlesiske gruber blev afstået til Polen og Saarlandsgruberne til Frankrig, havde den ikke længere nogen nævneværdige energireserver - bortset fra stenkul i Ruhr-området. Da det ikke var nok for vores vestlige venner, blev Ruhrområdet besat i 1923, hvilket desværre ikke gav det ønskede resultat (Ruhr-området blev adskilt fra Tyskland).
På det tidspunkt havde Tyskland dog stadig betydelige intellektuelle, tekniske og moralske ressourcer. Hans videnskabsmænd og teknikere udviklede hurtigt en effektiv proces til at producere benzin fra den indenlandske energiressource kul gennem hydrogenering (tilsætning af brint til kulstof). Statens ledelse anerkendte vigtigheden af opfindelsen og finansierede opførelsen af hydrogeneringsanlæg med betydelige midler.
Den kunstige benzin var naturligvis dyrere end den, der blev fremstillet af koloniernes billige petroleum – men mulighederne for afpresning blev reduceret. Energiproblemet blev løst teknisk, men ikke politisk - hvilket så førte til væbnede konflikter (2. Verdenskrig).
Efter det vellykkede korstog mod terroristerne i Centraleuropa kunne de sejrende amerikanere begynde at omstrukturere den tyske økonomi fra 1945, som krigsmålene forudså. Så kulvædsningsanlæggene blev lukket (dem i østzonen først efter 1989), minedriften blev gradvist droslet ned og olieforbruget fremmet - oliereserverne var trods alt i gode hænder.
Brugen af atomenergi blev godkendt noget for tidligt i XNUMX'erne, fordi man mente, at de havde kontrol over alle uranforekomster og monopol på uranberigelse.
Det var kortsigtet, for det viste sig, at i den hurtige forædlingsreaktoren eller i højtemperaturreaktoren - som var udviklet til serieproduktion i Tyskland - kunne det nødvendige brændsel produceres ud over energien. Ved hjælp af avanceret atomenergiteknologi kunne nogle vigtige stater have gjort sig uafhængige af indflydelsen fra de gode mennesker fra New York. Da dette ville have modsagt historiens betydning (Rathenau) og var præcis det modsatte af årtiers ihærdige indsats fra magthaverne på Wall Street, blev farerne ved atomenergi opdaget. De venlige medier og hemmelige tjenester sørgede for, at denne fare ikke forblev skjult. Kampagnen var meget vellykket. Den fortsættes den dag i dag af en farverig gruppe af forskellige hjælpetropper. Fordi den tekniske og videnskabelige knowhow inden for atomteknologi og kulteknologi endnu ikke er udløbet i Tyskland – trods den intensive indsats fra vores gode venner fra Vesten.
Atomkraftindustrien kæmpede tilbage og argumenterede for, at der ikke er nogen forurening fra at bruge atomenergi som afbrænding af fossile brændstoffer, dvs. ingen svovldioxid, ingen nitrogenoxider, ingen kuldioxid (som ikke er en forurening og klimadræber, som Wall Street-folk hævder) osv. Oliecheferne var det radioaktive affald fra atomreaktorerne.
Siden da har den ideologiske strid om fossile og nukleare energikilder forplumret en stor del af menneskehedens hjerner med ureflekterede buzzwords.
Udfaldet af striden mellem petroleum og atomenergi i Tyskland var utvivlsomt i betragtning af den eksisterende magtbalance. Som erstatning for atomenergi kunne man beskæftige sig med regenerative energier i Tyskland, altså med vindenergi, solenergi, geotermisk energi, bølgeenergi og energibesparelse som en ny energiform osv. De kloge kyssere fra den anden side af Atlanten havde formentlig havde følgende i tankerne: publikum guidet af medierne glæder sig over, at der sker noget inden for "naturlig og ren energi". Derudover kan man ikke drive store net eller forsyne hele Tyskland med energi med regenerative energier alene. Fordi solenergi og vindenergi tilbydes diskontinuerligt med for lidt intensitet og for store udsving. Forbrugerne ønsker dog en konstant, jævn forsyning af energi. For at opfylde dette krav har du brug for et kraftfuldt energilagringssystem til regenerative energier. Det eneste lagringsmedium, der kan komme i betragtning til sol- eller vindenergi i større skala, er brint, da det let kan fremstilles ved vandnedbrydning, er nemt at transportere og opbevare, og dets forbrændingsprodukt med ilt er rent vand: en ideel løsning for både små ø-net såvel som for store enheder baseret på vedvarende energi. Uden lagring er regenerative energier ubrugelige gimmicks og kan ikke erstatte de eksisterende energisystemer.
Opbevaring i tryktanke blev oprindeligt betragtet som en metode til lagring af gasformig brint. Sådanne tanke er imidlertid for store til at blive brugt i normale personbiler, bortset fra andre sikkerheds- og infrastrukturproblemer. Til mobilt brug kunne brinten dog lagres i form af methanol, som fremstilles ved en kemisk reaktion mellem brint og kuldioxid. Methanol er en velegnet flydende energikilde, hvortil den eksisterende distributionsinfrastruktur (f.eks. tankstationsnetværk) kan anvendes uden større ændringer.
Med brintteknologi og methanolteknologien, der er afledt af den, kunne regenerative energier opnå deres endelige gennembrud. At det ikke passer verdenspolitikerne eller globale strateger, fremgår af det før sagt. Så argumentet dukkede hurtigt op, at brintteknologi ikke ville komme i hundrede år. Det vides ikke, hvordan dette vides. Nødhjælpsholdene i Bonn og Berlin cirkulerede flittigt denne erklæring. De sagde ikke højt, at regenerative energier først ville komme om hundrede år.
Et andet argument mod brintteknologi kom fra De Grønne: Denne teknologi hjælper kun storindustrien og er derfor ikke værdig til finansiering. Basta! Fra midten af 1990'erne - da 68'ernes indflydelse var blevet afgørende i alle partier - blev statsstøtten til brintprojekterne i FRG reduceret eller stoppet. Salget af vindmøller og solcelleanlæg blev i stigende grad subsidieret. Disse vindmøller leverer dog ikke strøm, når der ikke er vind, eller når vinden er svag, lige så lidt som solcellerne gør om natten, eller når himlen er overskyet. Grøn energipolitikere blev hurtigt enige om, at dette problem sagtens kunne løses med batterier. Der er dog ikke bly nok i verden (til batteriernes elektroder) til at sikre Tysklands energiforsyning i et par uger fra batterier.
Strømforsyningen til Tyskland gennem vindmøller foreslået af De Grønne af alle partier er kendetegnet ved følgende ejendommelighed: Når der ikke er vind, er elektriciteten til køkkenet, fjernsynet osv. leveret af konventionelle kraftværker. Så Tyskland er nødt til at installere næsten det dobbelte af kraftværkets kapacitet i stedet for den reelle strøm, der kræves. Det bliver endnu mærkeligere i hård vind. På grund af EEG (Renewable Energy Sources Act) skal de konventionelle kraftværker, der leverer billig strøm, slukkes, når der er hård vind (dvs. høj elproduktion), så netspændingen ikke bliver for høj på grund af den overskydende strøm, der pumpes ind i gitteret. Derfor de høje og i øjeblikket stigende elpriser og politikernes snak om, at vi har for mange kraftværker. I Tyskland har vi naturligvis mere kraftværkskapacitet, end der kræves, fordi konventionelle kraftværker skal holdes tilgængelige i tilfælde af vindstille eller overskyet himmel. Man kunne bruge den overskydende elektricitet til at producere brint ved at nedbryde vand, men det er forbudt.
For en endnu større hindring for brintteknologien end politikernes uvidenhed og modstand mod rådgivning er retstilstanden i vores Forbundsrepublik Tyskland. Mange kontrolrådslove, der blev vedtaget af besættelsesmyndighederne efter 1945, gælder stadig i denne amerikanske koloni. I henhold til Grundloven - Artikel 139 (Befrielsesloven) er disse love frem for alt tysk lov og kan ikke ophæves af tyske parlamenter. I henhold til kontrolrådets lov nr. 23 af 10.4.1946. april 25 er det forbudt at fortætte kul i Tyskland (se www.de.wikipedia.de/Controlrat-gesetze) og dermed brintteknologi, som er en del af kullikvefaktionsteknologien. Ligeledes er produktion af methanol i højtryksprocessen ifølge kontrolrådets lov nr. XNUMX B kun mulig med godkendelse fra vores venner fra det vestlige værdifællesskab.
Så hvilken energipolitik er tilladt for Tyskland?
Atomenergi er forbudt, energi fra tysk kul uønsket (skal forbydes), energi
fra olie og naturgas er kun tilladt, hvis olien og gassen kommer fra lande i det vestlige værdifællesskab, og CO2-afgiften er betalt til børsen.
Tysk energipolitik i vores venners forstand fra City of London og Wall Street betyder: Tyskland betaler, også for pengesækkene i Paris. Der må ikke være energiselvforsyning for Tyskland, Tyskland skal forblive åbent for afpresning. Dette besvarer spørgsmålet fra overskriften: Ingen energiteknologi, der tjener den tyske velfærd, er tilladt. Kun vedvarende energi uden lagring er tilbage som energiteknologi for Forbundsrepublikken Tyskland. Dermed er det tyske spørgsmål blevet løst i vores venners interesse fra Vesten. Mere information om dette emne kan findes på internettet på www.adew.eu.
Hvis der stadig er tvivl om, at Tyskland stadig skal ødelægges af sine venner fra det vestlige værdifællesskab, så bør man se på de seneste års Hollywood-film, der har med vores land at gøre.
litteratur
/1/ F. William Engdahl /2/ Anton Zischka
/3/ Anton Zischka
/4/ Walter Theimer
/5/ Enhed v. Paczensky /6/ Robert Gerwin
Med olievåbnet til verdensmagten Dr. Böttiger Verlags GmbH 1993 Den alt drivende kraft Energieverlag Heidelberg 1988 Oliekrig
Wilhelm Goldmann Verlag 1940 Olie og gas fra kul
dtv wissenschaft München 1980 Oliekonspirationen
Kösel-Verlag 1984
Verdensenergiperspektivet Tysk forlag 1980
ADEW Arbejdsgruppe om tysk energi og økonomisk politik Postboks 100 133 – 63701 Aschaffenburg www.adew.eu
##############################
Hvis du kan lide, kan du give os en kop kaffe til den indsats og den investerede tid,
Mange tak
Som en sikkerhedsforanstaltning fjerner redaktørerne sig fra hver artikel. Artiklerne afspejler ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse, men tjener kun til fri mening. Ingen er perfekte, og fejl er mulig. Derudover: det er kun information og har ikke nødvendigvis redaktionens opmærksomhed.
Som Amazon-partner tjener blogoperatøren kvalificeret salg via Amazon-links, der er inkluderet i bloggen. Næsten al denne indtjening konverteres til dyrefoder.
Hvis du vil kommentere indlæg eller bedømme dem med stjerner, skal du anbefalet og Husk være. Ikke registreret endnu?
skovkraft
☘️ Dræber alle former for sygdomsfremkaldende bakterier gennem oxidation
☘️ Eliminerer og dræner tungmetaller og miljøgifte
☘️ Øger ydeevnen...
"Klordioxid er den mest effektive bakteriedræber, man kender til."
Følg os på Telegram
